Lidt off gaderne, men: vi var på tesalon og der hvor der stod TANTENS KAGEBORD læste jeg TANKENS KAGEBORD. Jeg tror faktisk fordi jeg lige havde talt med Stjernfelt; sådan føles det.

Jeg cyklede hjem klokken seks og tænkte på hvor mørkt der virker, når bare én gadelygte er gået ud.

I går, i tusmørke og regnvejr, råbte jeg HVAD LAVER DU, SPASSER! til en bilist, der ikke holdt tilbage for mig, der gik over for grønt med min christianiacykel, hvori mine to børn sad. Jeg var helt lamslået over at bilisten, en kvinde, gav mig fingeren, rutinemæssigt. Det går da ikke!

Men det går heller ikke at råbe ad bilerne. Det foreholdt Josefine mig. Med opdragende stemme sagde hun DU MÅ IKKE RÅBE AD BILERNE, MOR. Hun spurgte først mange gange til hvad og hvorfor jeg havde råbt.

Men hun var ret vild med den gang, jeg råbte ad en buschauffør, der var ved at lukke døren på hende, imens vi var på vej ud. Hun blev ved at genopføre, at jeg havde råbt DER ER EN LILLE PIGE DER SKAL UD.

Ved Rådhuspladsen har de gjort det første hvide flet i fodgængerovergangen lyseneongrønt og skrevet PAS PÅ DIG SELV. I [HJERTE] !

Karen Blixen skriver om det danske demokrati, at det holder hånden over de forkerte nogle gange, fx over bilerne i stedet for cyklerne. For godt 50 år siden skrev hun det. Hun skulle have været statsminister, så havde vi fået bredere cykelstier. De er et vigtigt sted i demokratiet, hvor folk kan se hinanden og tale til hinanden, i modsætning til i biltrafikken. Undtagen dem der hører ipod. I går var der en anden cyklist der indhentede mig ved rødt lys ved Glyptoteket, og sagde DU TABTE EN HANDSKE 100 METER TILBAGE. Jeg elsker cykelstisamfundet, hvor man taler sådan til hinanden, uden at skulle skabe det sædvanlige nødvendige rum først. Det er der allerede og består af astfalt og bevægelses Alle har klare og ens interesser: fremad. Gosh, jeg er blevet futurist på mine gamle dage.

Mine trafikvaner har ændret sig. Før mødte jeg mange morgner en hvid lastbil med navnet HR FRUGT i krydset ved Enghavevej og Ingerslevsgade klokken ni. Her til morgen, klokken lidt i ni mødte jeg den ved broen bag hovedbanen. Den er meget smuk med et rødt æble på. Den er en karakter i trafikken for mig, en stram og ordentlig, travl HR FRUGT, som jeg lægger mærke til som jeg lægger mærke til en person jeg kender.

Intet at bemærke.