Lidt off gaderne, men: vi var på tesalon og der hvor der stod TANTENS KAGEBORD læste jeg TANKENS KAGEBORD. Jeg tror faktisk fordi jeg lige havde talt med Stjernfelt; sådan føles det.

Jeg cyklede hjem klokken seks og tænkte på hvor mørkt der virker, når bare én gadelygte er gået ud.

I går, i tusmørke og regnvejr, råbte jeg HVAD LAVER DU, SPASSER! til en bilist, der ikke holdt tilbage for mig, der gik over for grønt med min christianiacykel, hvori mine to børn sad. Jeg var helt lamslået over at bilisten, en kvinde, gav mig fingeren, rutinemæssigt. Det går da ikke!

Men det går heller ikke at råbe ad bilerne. Det foreholdt Josefine mig. Med opdragende stemme sagde hun DU MÅ IKKE RÅBE AD BILERNE, MOR. Hun spurgte først mange gange til hvad og hvorfor jeg havde råbt.

Men hun var ret vild med den gang, jeg råbte ad en buschauffør, der var ved at lukke døren på hende, imens vi var på vej ud. Hun blev ved at genopføre, at jeg havde råbt DER ER EN LILLE PIGE DER SKAL UD.

Ved Rådhuspladsen har de gjort det første hvide flet i fodgængerovergangen lyseneongrønt og skrevet PAS PÅ DIG SELV. I [HJERTE] !

Karen Blixen skriver om det danske demokrati, at det holder hånden over de forkerte nogle gange, fx over bilerne i stedet for cyklerne. For godt 50 år siden skrev hun det. Hun skulle have været statsminister, så havde vi fået bredere cykelstier. De er et vigtigt sted i demokratiet, hvor folk kan se hinanden og tale til hinanden, i modsætning til i biltrafikken. Undtagen dem der hører ipod. I går var der en anden cyklist der indhentede mig ved rødt lys ved Glyptoteket, og sagde DU TABTE EN HANDSKE 100 METER TILBAGE. Jeg elsker cykelstisamfundet, hvor man taler sådan til hinanden, uden at skulle skabe det sædvanlige nødvendige rum først. Det er der allerede og består af astfalt og bevægelses Alle har klare og ens interesser: fremad. Gosh, jeg er blevet futurist på mine gamle dage.

Mine trafikvaner har ændret sig. Før mødte jeg mange morgner en hvid lastbil med navnet HR FRUGT i krydset ved Enghavevej og Ingerslevsgade klokken ni. Her til morgen, klokken lidt i ni mødte jeg den ved broen bag hovedbanen. Den er meget smuk med et rødt æble på. Den er en karakter i trafikken for mig, en stram og ordentlig, travl HR FRUGT, som jeg lægger mærke til som jeg lægger mærke til en person jeg kender.

Intet at bemærke.

MyBO brugte nærhedsprincippet og mottoet KEEP IT REAL AND KEEP IT LOCAL og brugte online organisering til offline organisering. Vi skulle organisere læseklubber på samme måde.

Mandag morgen. Pilestræde var massivt blokeret af en vogn med 20 meter lange tynde rør. Coole rørfolk talte om at det så sort ud, uncoole bilfolk dyttede i deres kø. Bilerne må ud af byen. Jeg ville investere i cykelindustrien, hvis jeg kunne. Overvejer at melde mig ind i Dansk Cyklistforbund; de har fremtiden for sig. Sørger de mon for at putte cykler i goodie bagen til de 15.000 i december?

Mandag morgen. Alpeviolerne saneret. Bittert at hedde Cyklamen og så være helt sart lyserød.

Der hænger et banner på baren rundt om hjørnet, hvorpå der reklameres for deres SJUS, og i cykelforbifarten læste jeg det som JESUS. Cheesus. Se også urbandictionary.

Det er koldt og min elefanthue er allerede blevet væk. Jeg ligner en polardykker med den på.

I går så jeg en mand stå og vaske graffitti af på hjørnet af vores gade på Vesterbro. Her til morgen blev mit cykelblik flere gange fanget af graffittiagtig håndskrift på reklamer og butiksvinduer. Jeg troede, nogen havde været så fræk at lave graffitti på brudekjolebutikkens rude, men det var selvfølgelig butikken selv, der havde tegnet et stort free stylet lyserødt hjerte og skrevet 40 % inden i det.

Jeg undrede mig over iphonens lyd når man skriver, men nu hvor jeg sad rank og kontormuseagtigt og skrev med to fingre mens telefonen lå på skrivebordet - på den ene finger havde jeg endda en ring, der har tilhørt min mor, der var overtraffikkontrollør i SAS i 1950'erne, kontormuseårtiet over alle - forstod jeg, at det jo er den gode gamle skrivemaskinelyd. Jeg kan huske at skrive på maskine, ikke mindst mit kursus i maskinskrivning i folkeskolen. Jeg var stolt over at få 10 og flov over at være stolt over noget så lavpraktisk.

Her til morgen så jeg to ting: En mand ved et fodgængerfelt, der chevaleresk slog ud med hånden og viste sine to ledsagende damer frem, da der blev grønt for dem, der skulle krydse Vesterbrogade. Netop Vesterbrogade krydsede en bus med en reklame for en pladebutik, Sound Station, tror jeg: BESØG EN GAMMELDAGS PLADEBUTIK. NÆRVÆR VIDEN VINYL. Godt tænkt. Gid man var boghandler og kunne lade sig inspirere af den slags.

Dinosaurens fjer er solgt til Den fjerede slange i Frankrig, hvor ubetaleligt godt! En dinosaurfjer i slangens hat.

I dag kommer Mettes bog, grønt på sort.

Josefine kaldte skyerne for candyfloss.

Morgen i Skilteskoven

Nationalmuseet har set sine søjler og lavet en skøn regnskovsillusion i den værste gade af dem alle, Stormgade. Foto følger. Når Apple har fået designet et apparat der kan tage billeder med mine øjne. Også i en noget klimauvenlig glaslounge i Pilestræde, hvor en printet A4 siger: OBS! OMRÅDET ER VIDEO OVERVÅGET! Jeg ville tage et billede og skrive OBS! SKILTET ER FOTO OVERVÅGET.

I dag fik jeg to nye klistermærker. Til 1.100 kr. stykket + abonnement.
Jeg trøster mig over at simkortet alligevel ikke virker ved at sætte det ene på denne pc.