I går, i tusmørke og regnvejr, råbte jeg HVAD LAVER DU, SPASSER! til en bilist, der ikke holdt tilbage for mig, der gik over for grønt med min christianiacykel, hvori mine to børn sad. Jeg var helt lamslået over at bilisten, en kvinde, gav mig fingeren, rutinemæssigt. Det går da ikke!

Men det går heller ikke at råbe ad bilerne. Det foreholdt Josefine mig. Med opdragende stemme sagde hun DU MÅ IKKE RÅBE AD BILERNE, MOR. Hun spurgte først mange gange til hvad og hvorfor jeg havde råbt.

Men hun var ret vild med den gang, jeg råbte ad en buschauffør, der var ved at lukke døren på hende, imens vi var på vej ud. Hun blev ved at genopføre, at jeg havde råbt DER ER EN LILLE PIGE DER SKAL UD.