Dagens ord på kanten af cafe sonja: TAKTARTER

En gal mand i Netto råbte: MAN SKULLE LAVE EN BYDEL TIL FOLK MED BARNEVOGNE. DE FYLDER OVER ALT. En morghetto.

JEG HAR KAFFE OG MIKROOVN OG HELE LORTET KLAR
Vejarbejderne smælder med sproget.

FÅ ET VARIGT ÆGTESKAB. Stod der virkelig det? Nej, der stod FÅ ET VARIGT VÆGTTAB

Et cyklende køkken, rødt, kørte over for grønt.

Ham med den lyngfarvede vindjakke sad i parken i dag.

Duerne flyver lavt gennem gaden og drejer til højre ned ad Røddinggade.

Josefines biograf

Der findes endnu ingen faste læsere.
Tak for det.

Tak til Hovedbanen for det memento mori på en travl afrejsemorgen.

Argh, argh, argh. Det vil jeg også: http://us.penguingroup.com/static/pages/publishersoffice/index.html

Ældre mænd i vindjakker. Især ham hver morgen på fortovet i skarp, halt trav og lyngfarvet vindjakke.

Og jeg, som mente at være i godt humør, læste VREDE SLAGTEREN i stedet for VANGEDE SLAGTEREN. Det er dem, der tilbyder "Total Party Service".

Hvornår mon der kommer håndtag på computere? Vi slæber dem akavet rundt. Hvis denne var min, ville jeg lime en sten på den.

I Stockholm, på selve nationaldagen, ved selve kongeslottet, så jeg den fineste familie jeg nogen side har set. De stod tæt sammen på fortovskanten, og en af dem var en ældre distingveret mongol, der lignede Søren Ulrik Thomsen. Jeg siger ikke, Søren Ulrik Thomsen ligner en mongol, jeg siger denne mand havde noget af hans distingverethed. En af kvinderne var en blonderet skønhed.

Jeg så endnu en reklame for noget, en film vist, med et billede af en kvinde der ligger på maven og kigger indstuderet forførende ind i kameraet, stylet så det stod efter. Jeg forestiller mig den position har et navn i reklamebranchen. Der er en cigaretreklame (men er det ikke forbudt?) der bruger samme postitur for tiden. Det er så meget af en kliche, at det bare markerer forførelse (for mig). Nå, men den fik mig til se hvilke behov reklamerne henvender sig om. Ikke mine. Mine behov er: at finde de rigtige sorte nylonstrømper til vinteren at finde ud af hvordan man bedst syr bændler i dynebetræk at vaske gulv altid at have tandtråd, den rigtige slags, at få limet de håndtag. Reklamerne henvender sig om pågældende bagmænds behov for at jeg ser deres film. Det minder mig om en gang i Istanbul, hvor jeg fortalte en gadesælger, at det ikke betød noget for mig, at den parfume, han ville sælge mig, var billig, for om så den var gratis, ville jeg ikke have den. Han så overrumplet ud. Det var en stor venlig lettelse at sige det.

Kiks som orm

Vi spiser bogstavkiks på turen. U som undskyld. IS siger so. T som hammer. S som slange.

Nationaldag

Tusindtals ballloner steg til himmels og vi så det fra broen. Det blå sug og det gule. Om aftenen genopstod, gennedstod, de i form af fem luftballoner, der sejlede forbi vores vinduer.

Jeg låner en andens computer. Og hjem. Computeren er särt personlig, på en anden måde en resten af hjemmet.

Lige stået op af badekarret kigger jeg på motorvejskö i det fjerne, en helikopter, hundeluftere, luft, blå himmel. Gaderne set udefra. Indefra.

På gaderne i Stockholm leger vi lille hund med en ny lyseröd snor. Fire mänd kiggede og grinede. Jeg synes det er praktisk og sjovt.

Hæ, jeg tænkte det nok. Nej, jeg gjorde ikke, men jeg anede, at kontor og computer har samme rod. Ikke som i roderi, som i computare.

det gode ved gaderne er, at de er så slidte, og ikke kun af mig, comme le dit højholt. det tænkte jeg da jeg rystede min 22 år gamle rygsæk ud over altanen og gjorde klar til vi skal tl stockholm.