Jeg så endnu en reklame for noget, en film vist, med et billede af en kvinde der ligger på maven og kigger indstuderet forførende ind i kameraet, stylet så det stod efter. Jeg forestiller mig den position har et navn i reklamebranchen. Der er en cigaretreklame (men er det ikke forbudt?) der bruger samme postitur for tiden. Det er så meget af en kliche, at det bare markerer forførelse (for mig). Nå, men den fik mig til se hvilke behov reklamerne henvender sig om. Ikke mine. Mine behov er: at finde de rigtige sorte nylonstrømper til vinteren at finde ud af hvordan man bedst syr bændler i dynebetræk at vaske gulv altid at have tandtråd, den rigtige slags, at få limet de håndtag. Reklamerne henvender sig om pågældende bagmænds behov for at jeg ser deres film. Det minder mig om en gang i Istanbul, hvor jeg fortalte en gadesælger, at det ikke betød noget for mig, at den parfume, han ville sælge mig, var billig, for om så den var gratis, ville jeg ikke have den. Han så overrumplet ud. Det var en stor venlig lettelse at sige det.