Karen Blixen skriver om det danske demokrati, at det holder hånden over de forkerte nogle gange, fx over bilerne i stedet for cyklerne. For godt 50 år siden skrev hun det. Hun skulle have været statsminister, så havde vi fået bredere cykelstier. De er et vigtigt sted i demokratiet, hvor folk kan se hinanden og tale til hinanden, i modsætning til i biltrafikken. Undtagen dem der hører ipod. I går var der en anden cyklist der indhentede mig ved rødt lys ved Glyptoteket, og sagde DU TABTE EN HANDSKE 100 METER TILBAGE. Jeg elsker cykelstisamfundet, hvor man taler sådan til hinanden, uden at skulle skabe det sædvanlige nødvendige rum først. Det er der allerede og består af astfalt og bevægelses Alle har klare og ens interesser: fremad. Gosh, jeg er blevet futurist på mine gamle dage.