I Brugsen så jeg en muslimsk kvinde næsten helt tildækket i sort stof. Hun havde tre drenge med. Hun kom til at stå efter mig ved kassen, og jeg så hun havde købt slik til drengene og hårfarvningsmiddel til sig selv (går jeg ud fra). Jeg indrømmer, jeg overvejede om hun egentlig ikke kompromitterede sin ære ved at købe den slags offentligt, fordi det en offentlig indrømmelse af at hun har hår. Hvad siger Koranen om hårfarvningsmiddel? I ramadanen endda?

På Istedgade, ud for bageren, kom en pige med hareskår bærende på sin kanin og spurgte om vej til dyrehandleren. Vi fulgte hende derover. Jeg spurgte, hvad kaninen fejlede, og hun sagde den havde ondt i læberne. Jeg fik helt stød af det hjerteskærende symbolske, men kaninen havde faktisk et lille sår på læben.

Senere på dagen havde Josefine en alvorlig krise over at hun ville have en kanin og gå alene med den på gaden.

Jeg har købt et billede på Evas udstilling, MY FAMILY TREE. Det løb af med mig, mig der køber ind i Aldi. Men jeg er glad for billedet. Hendes reception var en kraftig blanding af fortid og nutid, af omplaceringer og sammenbragte familier.

Jeg har fået klistermærker. Det ord er for mig det største tag til da jeg var nok 10 år. Mit første selvstændige møde med de voksnes samfund var at gå ind i butikkerne og spørge HAR I KLISTERMÆRKER? Jeg kan huske at spørge en lastbilchauffør, der kørte en Carlsberglastbil, eller Tuborg?, sammen med min lidt ældre fætter. Jeg tror det var Tuborg, de havde federe klistermærker end Carlsberg. Jeg har fået et rødt og et blåt carhartt-klistermærke, og jeg har sat dem på min bærbare. Det minder mig om døren til min fætters værelse i kælderen, en endnu ældre fætter. Døren var fuld af klistermærker, jeg kan kun huske et flot GULF-klistermærke i orange og blåt, tror jeg.

Jeg elsker West Wing. Jeg har købt en bumper sticker på nettet med et redigeret citat fra en af episoderne. Josh kalder CJ 'you paranoid berkley shiksa feminista'. Foran på min christianiacykel har jeg sat bumper stickeren med PROUD PARANOID SHIKSA FEMINISTA. Jeg troede det var en nørdet uskyldig morsom detalje på min cykel, men når jeg kommer cyklende oplever jeg hvordan folk, jeg kører forbi, læser på cyklen og ser på mig på en anden måde end jeg er vant til. En dag var jeg endda lidt bange for om nogen kunne finde på at være aggressive imod mig. Ville jeg så kunne forklare, at det bare er en indforstået hilsen til WWfans? De 2 eller 3 i verden der kunne tænkes at huske den replik. Hvor uforglemmelig den end er.

I boghandlervinduet i Købmagergade reklamerer de for Anne Mettes NYCbog, der hedder noget med 10 VANDRINGER I NEW YORK, og jeg læste det som 10 FORVANDLINGER.

På et skilt uden for skønhedsklinikken i Istedgade - nabo til fiskehandleren - læste jeg ANSIGTSBEMANDING i stedet for ANSIGTSBEHANDLING. Måske fordi jeg lige havde set skønhedsklinikdamen blive kysset meget grundigt af en mand uden for hendes butik.